Klinikken åbner

Artikel fra dinby.dk/frederiksvaerk 11. mar 2013

ÅBNING. Halsnæs Dyreklinik har indrettet sig i krudtværkets gamle 'borgerstue' på Syrevej FREDERIKSVÆRK: Efter fem års virke som dyrlæge i Københavnsområdet er Poul Persson nu tilbage i Frederiksværk.

Selvom bygningen på Syrevej 7 egentlig er lidt lille til formålet, så kunne han ikke stå for bygningens charme og centrale beliggenhed.

»Jeg er vild med huset. Det er et gammelt hus, og det er skævt det hele. Men jeg har ønsket at skabe et sted, der ikke er klinisk, men har mere hygge. Det indbyder huset til bl.a. med sine sprosse-vinduer,« fortæller Poul Persson.

Han har selv bidraget til hyggen ved at vælge nogle behagelige læderstole til kunderne - det skal være et sted, man føler sig godt tilpas. Den sparsomme plads har gjort det nødvendigt at være kreativ ved indretning af klinikken. Men der er blevet plads til alt, hvad der hører sig til i en top-moderne dyreklinik - undersøgelsesrum, laboratorium, operationsstue, opvågningsrum, røntgenrum m.m. Og alt udstyr er det bedste af det bedste og helt nyt, understreger Poul Persson.

Del denne historie
Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.