Fødevarestyrelsens anbefalinger lyder:
- At hunde fra hele landet, der får lov til at færdes frit i naturen (herunder jagthunde), ormebehandles regelmæssigt hver 4. uge.
- At jagthunde, der bruges til gravjagt, vaskes efter jagt.
- Fødevarestyrelsen anbefaler endvidere:
- At alle hunde, der kommer fra eller har været i det centrale Europas bjergområder, og som kan have ædt mus eller andre gnavere, ormebehandles en til to dage inden hjemrejsen.
- Du skal kontakte din dyrlæge, hvis du mener, at din hund skal ormebehandles.
Generelle råd der mindsker smitterisikoen:
- Undgå så vidt muligt, at din hund æder mus og andre gnavere, som kan være mellemværter for parasitten.
- Vask din hund når den har været i kontakt med ræve eller rævens ekskrementer.
- Overhold Fødevarestyrelsens køkkenhygiejneanbefalinger om skyl frugt og grønt.